Michael Due
Fra en meget tidlig alder var Michael Due`s musikinteresse meget stor, hvorfor han begyndte i drengekor i Sankt Lukas Kirke i Århus, samtidig med at han spillede violin. Senere kom han på ungdomsteaterskole hos skuespiller Bodil Lindorff og begyndte også at spille klaver. Det var helt tydeligt, at han ville være noget ved musikken, og da han var 15 år, var det orglet, der begyndte at fascinere ham.
Allerede som 18- årig blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatoriet i Århus for at blive uddannet som organist. I 1980 tog han kirkemusikalsk diplomeksamen som elev af Anders Riber og John Wedell Horsner med videre gående studier hos professor Friedrich Högner i München. Desuden modtog Michael Due i Hannover undervisning i cembalo hos dirigent og korleder, professor Jörg Straube og i kammermusik hos professor Ferdinand Conrad. Senere studerede han sang hos Vagn Thordal.
Udover sit store virke som orgelsolist i ind- og udland,
har han sat musik til en del sangtekster, skrevet musik til radioteateret
Har 15 år været assistent i Det Kgl. Teaters Operakor,
samt meget benyttet pianist til sangere og skuespillere.
Organist og kantor fra:
1980-1992 organist i Kristkirken, Tønder.
1992-1998 organist i Enghave kirke, København.
1999 - 2017 organist Sankt Pauls Kirke, København
2018 - Simon Peters kirke, Amager
2018 -2019 Sangcoach på Høje Taastrups ungdomskoles Musical: “INATHEA FRA PEREA i samarbejde med skuespiller/instruktør Ulla Jessen og skuespiller/danser Henriklund.
2010 - Lærer ved Pastoralseminariet i København
2010 - Lærer ved Sjællands Kirkemusikskole